Igangværende bogprojekt

“Det kan ikke lade sig gøre hos os”. Vi opdrager hinanden til, at det er umuligt at ændre vores arbejdsmæssige organisering, vores (arbejds)frihed eller reducere vores arbejdstid i Danmark. At det er umuligt at leve et andet liv, hvor vores arbejde og ledelse indretter sig efter de ønsker og behov, vi hver især har for vores liv – frem for at vores liv skal indrette sig efter den velkendte “one-size-fits-all”-model, som vi dybest set er klar over, ikke fungerer.

For at ændre noget kræver anerkendelse af, at vores måleredskaber for ambitiøsitet og værdi er en illusion – og er de da det? Det kræver anerkendelse af, at vores organisering på arbejdspladserne har brug for mere dybdegående, menneskelige og relationelle indsigter og ansvarlighed end de fleste evner i dag. Fordi vores ledelseskultur kræver indsigt i menneskelig adfærd som udgangspunkt – frem for flere generiske ledelseskurser, titler, strategiweekender og spørgeskemaer. Kan vi egentlig rumme dét – er vi dygtige nok?


I Danmark forventes det, at vi bruger (væsentlig) mere tid med vores kollegaer end vores egen familie. Kulturelt set opdrager vi hinanden til, at de fleste af vores vågne timer foregår på arbejdet. Vi anser hinanden for “at være noget”, når vi går på arbejde i traditionel forstand – fordelt på vores “gyldne” 37 t/u. Gerne mere; nødigt mindre. “Sådan er det i Danmark” – ja, men skal det være sådan fremadrettet? Vi betaler for vores penge med vores tid.

Vi anskuer hinanden som ambitiøse, værdifulde og dedikerede medarbejdere og mennesker, når vi opfylder kvoten af normernes og arbejdskulturens fastsatte rammer for arbejdstid. Næsten uanset hvad vi så reelt set bidrager med i vores arbejdstimer – og hvad vi gør det på bekostning af.  


Men som mennesker har vi behov for at være andet end “noget” – vi har brug for at være “nogen”. På trods af et samfund i rivende teknologisk udvikling og såkaldt “innovationsevne” og “omstillingsparathed”, betragter vi rammerne for vores arbejdstid og organisering som fastlåste.

Selvom virksomheder med reduceret – eller fri – arbejdstid og studier af menneskelig koncentration, evne til fordybelse og hjernekapacitet fortæller os, at der er andre veje end de “gyldne” 37 timer, evner vi ikke at ændre på tingenes (s)tilstand. Selv i et land, hvor vi gerne erklærer os som “innovative” og fremadsynede.

Det hele menneske, de behov og den adfærd, vi udviser, de oplevelser, vi har, er i min optik ét af de mest uudnyttede potentialer til at skabe bedre ledelse og mere bæredygtig organisering. For hele liv, hele mennesker og hele medarbejdere.

| Data til bogen

Jeg er nysgerrig på nogle af de mange paradokser og uoverenstemmelser, jeg ser i vores arbejdskultur og (arbejds)liv. F.eks. er vi et af verdens – såkaldte – “lykkeligste befolkninger”, men vi har samtidig meget høje tal for stress, angst og depression. Vi sætter børn i verden med mennesker, vi på et tidspunkt har forelsket os i (oftest i hvert fald), for så at bruge størstedelen af vores vågne tid adskilt på arbejdspladser og i institutioner. Vi anser os selv som værende rummelige, men er samtidig så drevet af vores egen konsensuskultur, at vi opfatter det som kritik, når nogen træffer andre valg end os selv. Omkring halvdelen af de mennesker, der siger deres arbejde op eller mistrives i jobbet, er grundet “dårlig ledelse”. Der produceres så mange ligegyldige strategiske redskaber og værktøjer om de runde ledelsesborde, der i bedste fald kun har få utilsigtede konsekvenser – men som i sidste ende altid spilder tiden for mennesker, der er på arbejde frem for at være sammen med deres familie. Tid er det samme som liv. Hvor ofte tænker du egentlig over dét, som leder, når du laver strategiseminarer og strategidage?

Jeg har det seneste år indsamlet data til en bog, der bidrager til, hvordan vi sætter mennesker foran excelarket – som ledere i vores egne såvel som andres liv. Data i form af etnografiske dybdeinterviews, samtaler og observationer. Jeg snakker med direktører, ledere og medarbejdere i organisationer, der har reduceret deres arbejdstid – og jeg snakker med ledere og medarbejdere i organisationer, der gør noget helt andet, og nogen der ikke kan forestille sig at gøre noget nyt. Jeg snakker med profiler, der ser kritisk, nysgerrigt og nuanceret på vores ledelse, præstationssamfund og institutionalisering. I bund og grund bidrager erfaringer og indsigter fra mine tidligere stillinger, og min blotte tilstedeværelse i den danske (arbejds)kultur både fagligt og privat, til denne bog. Dette fordi data – menneskers adfærd i organisationer og det liv vi lever uden for arbejdstiden – har ledt mig i denne retning.

Det bliver en bog med fokus på nuancerne, barriererne og mulighederne i de menneskelige perspektiver. Med indsigter i adfærd, behov og oplevelser som nøglen til menneskelig organisering og bedre, livsbevidst lederskab. Mere menneske, mere indsigt, mindre strategisk bullshit og mindre måleliderlighed. Fordi vi har dét ene liv, vi er i gang med, og det kræver i min optik en “disruption” af de større, hvor vi nysgerrigt og kritisk ser på dét, vi har gang i, for at skabe et liv, der sætter mennesket først.

| Nuværende arbejdstitel

“Fordi jeg ikke vil fortryde mit liv den dag, jeg dør” – om livsbevidst lederskab og hvordan du sætter mennesker foran excelarket

Er du nysgerrig, eller har du en historie at fortælle – så kontakt mig endelig!