Insighter – livsbevidst lederskab #1 Introduktion

Denne første episode af podcasten og refleksionsrummet Insighter – livsbevidst lederskab, er en introduktion til det univers, jeg håber, du vil blive en del af, så vi sammen kan skabe levemåder og arbejdskultur med mennesket foran excelarkene. 🙂

Generelt om podcasten: Hvordan lærer vi at sætte mennesket foran excelarket, når det kommer til vores måder at leve på, arbejde på og lede på – være sammen på? Hvordan indretter vi os, så mennesker først og fremmest er mennesker med “hele liv” frem for ressourcer til arbejdsmarkedet? Hvordan ændrer vi vores ledelse og organisering, så vi får mere tid i livet med dem, der ligger højest på vores kærlighedsbarometer? Danmark er et af verdens – såkaldte – “lykkeligste lande”, men vi har også skyhøje (og stigende) tal for stress, angst og depression. Én af de største fortrydelser for mennesker, når de ligger på deres dødsleje, er, at de har arbejdet for meget og været for lidt sammen med deres familie. Hvordan skaber vi en kultur, hvor vi giver plads til at være menneske? Bliv en del af podcasten og refleksionsrummet Insighter – livsbevidst lederskab og bliv inspireret, provokeret, opløftet og vær en del af forandringen. Jeg glæder mig til at du lytter med!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *